To-i-èn

To-i-èn

Dette maleri er opstået over længere tid. Baggrunden eller bunden blev mere eller mindre tilfældigt malet... og blev så hængende i mig pga de vidunderlige farvers kombination og samspil. Så voksede et motiv frem... først de to personer, og så kom ideen med at lade dem vokse sammen til et træ, der bærer denne smukke "sæbeboble", der kan briste nårsomhelst. Jeg tror , jeg fangedes af tanken om de to-i-èn sammen om at bære det fælles ansvar for denne skrøbelige, bristefærdige og gennemsigtige, klare boble, som kærligheden er.

  • Højde :

    130

  • Bredde :

    100

  • Dybde :

    2

  • Ramme :

    sølvsvæveramme

  • Årstal :

    2019

  • Metoder :

    Det grundlæggende billede.. altså motiv og baggrund har jeg malet med spatel. Faktisk blev jeg så glad for en mere eller mindre tilfældigt malet bund, at den kom til at fungere som baggrund og inspiration til maleriet her. Da motiv og baggrund var malet med spatel og jeg havde fornemmelse af billedets hensigt og mening, så begyndte jeg at arbejde med mine pensler...små og halvsmå.. for at understrege finesser omkring bladene især, men også stammens nuancer er duppet og laseret med pensel.

  • Pris :

    12.000,- kr.